Menu

Æresmedlemmer

 

I 2002 blev Mogens Roth og Palle Mølgaard udråbt som æresmedlemmer.

Mogens Roth (til venstre): Mogens startede med firmafodbold på sin arbejdsplads B.W. Wernerfeldt. De havde dog svært ved at stille med et fuldt hold, så to fra VB blev efterhånden fast inventar på holdet. På et tidspunkt manglede Old Boys så en spiller og Mogens sprang til. Det udviklede sig så til et langvarigt medlemsskab af klubben som aktiv spiller. Da han også havde en mening om tingene gik der ikke lang tid før han var en del af bestyrelsen. Siden varetog han også kassererposten fra 1987 til 1988. Herefter overtog han formandsposten fra Torkild Svendsen. Under hans formandsskab startede klubben en meget positiv udvikling og førsteholdet nåede helt op i Serie 2 for første gang. Mogens stoppede som formand i 2001.

Palle Mølgaard (til højre): Palle var med til at starte VB tilbage i 1968 sammen med Tom Fogelberg og Torkild Svendsen. Senere kom han med i førsteholdstruppen som målmand og fortsatte som aktiv igennem en lang årrække senest som Old Boys. Palle deltog også i bestyrelsesarbejdet, udvalgene og festkomitéen.



I 2013 blev Tom Fogelberg og Torkild Svendsen udråbt som æresmedlemmer.

Tom Fogelberg (til venstre): Tom tog initiativ til at starte VB i 1968 på opfordring af nogle unge mennesker under et friarealmøde om byggelejepladsen. Det blev til tre begivenhedsrige år som formand, hvor udgangspunktet var en græsplæne. Der var mange gøremål mht. etableringen af boldklubben med afholdelse af stiftende generalforsamling, organisering af klubben med spillerudvalg, godkendelse af vedtægter, indmeldelse i FIG der mødte modstand, så det tog lidt tid før klubben havde baner til træning og hjemmekampe, indmeldelse i SBU så det var muligt at tilmelde hold til turneringen osv. 

Torkild Svendsen (til højre): Torkild var også med fra starten som kasserer. Han spillede også på 1. holdet og det blev til rigtig mange kampe. Han fortsatte som aktiv på Old Boys holdet da yngre kræfter tog over på 1. holdet. Senere varetog han også jobbet som træner for drengene og i en kortere periode var han også formand. Det blev til imponerende 24 aktive år i VB.

 
 
I 2015 blev Kjeld Elgård udråbt som æresmedlem (har sidenhen strøget Pedersen).

Kjeld Elgård Pedersen (KEP): Kjeld var med fra starten i 1968 og annoncerede blandt andet boldklubbens tilblivelse i Værebro Park Posten, hvor han allerede var aktiv skribent. Kjeld overtog formandsposten i 1970 efter Tom Fogelberg og var formand i to perioder i halvfjerserne hvilket blev til syv år ialt. Da Kjeld blev formand bestod klubbens faciliteter kun af et omklædningsrum i forlængelse af en staldbygning som tilhørte byggelejepladsen. Han søgte derfor Afdelingsbestyrelsen om en kontorvogn til omklædning, kantine og klublokale. Da Kjeld var teknisk tegner, faldt det ham selvfølgelig naturligt at lave klubbens første logo på en finerplade der blev opsat på den nyindkøbte kontorvogn. Senere designede han et skjoldformet stoflogo og kort efter blev det ændret så det var rundt med teksten 'Værebro Boldklub'. Dette stoflogo blev stortset anvendt uændret indtil man begyndte at trykke logoet direkte på trøjerne. En knappehulsnål blev det også til.
Kjeld var også aktiv på 1. holdet i forsvaret sammen med blandt andet Kjeld Langberg samt Torkild Svendsen og var også den første der rundede 50 kampe for holdet. Bedre forhold til klubben var også en mærkesag, hvilket afstedkom flere indlæg i lokalaviserne. Det sociale liv i klubben i form af julefester, kontakten med venskabsklubben Horn IF i Sverige osv. var også et stort indsatsområde. Formandsskabet sluttede i 1978, da Kjeld flyttede til Mårvænget i Bytoften. Kjeld har dog fortsat det aktive liv og i en alder af 72 år spiller han stadigvæk fodbold og bordtennis.

Luk