DBU Get2 Fodboldskole 2012
Med støtte fra DIF og DBU kunne VB for første gang afholde DBU's fantastiske fodboldskole til meget favorable vilkår. For 200kr. kunne vi tilbyde en spændende og lærerig uge med fodboldtræning og sjov. Alle deltagerne fik:
- landsholdets flotte træningssæt bestående af t-shirt og shorts fra Adidas
- din egen personlige drikkeflaske
- en unikt designet Select fodbold i Talento kvalitet
- gratis frokost hver dag
- Netto i Værebro sponserede frugt i pauserne
- et diplom for deltagelse på DBU Fodboldskole
Vi havde plads til 32 deltagere, men da det var svært at sige nej til ungerne endte vi med at blive 42 ialt. Vi fik fint besøg allerede fra morgenstunden da DBU Sjællands formand Kurt Bagge-Hansen kiggede forbi.
Dagen startede med registrering og betaling. Derefter blev tøjet udleveret.
Lidt undervisning i hvordan man passer godt på sin fodbold. Husk altid at dryppe én dråbe ventilolie ned i ventilen inden fodbolden pumpes. På fodbolden står der at trykket skal være mellem 0.5bar og 0.7bar. Fodbolden pumpes derfor op til 0.6bar som aflæses på manometeret. Pumpes der for meget luft i sidder der en knap på venstre side af pumpehåndtaget, som benyttes til at lukke luft ud af fodbolden.
Mange nye ansigter, jeg må hellere holde mig lidt til mor.
Dernæst blev fodbold og drikkedunk udleveret. Der blev skrevet navn på både fodbold og drikkedunk så tingene ikke blev forbyttet.
Så blev fællesbilledet taget inden tøjet blev beskidt. Deltagerne var i alfabetisk orden Abdul, Abu-bakar, Adam, Albert, Anton, Arman, Benjamin, Danial, Daniel, Dowd, Emil, Emran, Faruq, Hamza, Ibrahim, Ilyas, Jakub, Kevin, Lukas, Luqmann, Mads, Marcus, Marlic, Mike, Mikkel, Mohammad, F., Mohammad I., Muhammad, Nicklas J., Nicklas K., Nicolas, Noah, Qasim, Roni, Salam, Salim, Simon, Tulla, Usman, Yaseen, Yousef og Zakaria. Skoleleder var Jørgen Franck og trænerleder var Johnny C. Hansen. Trænerne var Nazam Fazal og Patrick Hansen. Trænerassistenterne var Hasse Min Suk Franck og Anas Fazal. Frokosten blev tilberedt af Leif Nybo Andersen og Erik Matzen. Billederne blev taget af fotograf Bent Raspe-Pedersen.
Efter fællesbilledet gik der ikke mange sekunder før udstyret skulle afprøves ude på banen...
Så var det på tide, at komme i gang med DBU's grundige træningsforløb, som skal gennemføres på alle Fodboldskolerne.
Der var frugt om formiddagen og eftermiddagen som Netto i centeret sponserede.
Frokosten var dagens højdepunkt og alle kom med det samme når der blev fløjtet til frokost.
Lene Rydal og Steen Jørgensen fra DBU kiggede forbi om onsdagen med ekstra tøjsæt, fodbolde og drikkedunke så alle havde komplet udstyr. Stor tak for det...
Lars Kruse fra DIF kiggede forbi om fredagen for at se hvordan det gik. Vi havde også en god snak om fremtidige aktiviteter og skal have et møde i løbet af august for at diskutere konkrete tiltag.
Om fredagen var der turnering og Byggeren var så venlige at låne os deres 3-mands bane. Der var både en turnering for de små og de store.
En politibetjent kom forbi og fortalte om politiets arbejde samt gennemgik politimandens udstyr. Spørgelysten var stor og bagefter fik ungerne lov til at holde pistolen i hånden. Var det nu fodboldspiller eller måske politibetjent der skulle satses på?
Diplomerne uddeles og alle fik en klapsalve med på vejen.
Så blev der taget et fællesbilled igen for at markere afslutningen på 5 dages fodboldskole og mange af ungerne viser stolt deres diplomer frem. Endelig fik man lov til at tage fodbolden med hjem.
Efter en uge med mange indtryk og nye kammeratskaber er der udsolgt på alle rækker. Far slukker nok bare lyset og så tager vi den derfra i morgen...