Menu

Piger 1980-2012

1980:

Det vides ikke hvornår de første piger/damer begyndte at spille fodbold i klubben. Nogle af piger henvendte sig dog for at høre om muligheden for at spille fodbold i klubben. Klubben lovede at stille med en træner hvis de kunne finde nok piger til et hold. Desuden fremgår det af et bestyrelsesmøde den 25. september 1980 at Per Adler(trækker sig dog af personlige grunde) og Stig Andersen var trænere for pige/dame afdelingen. Fremmødet er dog ikke imponerende hen på efteråret, da trænerne beklager sig over at der kun deltager 2-4 piger pr. gang.

Foråret var dog temmelig begivenhedsrigt, hvor holdet bestod af Nomi Roed, Lone Jespersen, Marianne Rishede, Winnie Olsen, Susanne Mortensen, Lola Dokkedal, Hanne Nielsen, Iben knudsen, Vivian Møller, Pia ??? og Jeanett Frimann. Pigerne indrømmer, at de var spejlblanke mht. fodboldreglerne og det var noget af en udfordring for trænerne at få pigerne til at forstå dem. Holdet blev tilmeldt SBU turneringen og pigerne vandt to kampe. Den ene blev vundet på reel vis 3-0, mens modstanderne blev taberdømt i den anden fordi de ikke mødte op til kampen. Der blev gået til stålet og Vivian Møller brækkede armen som den første skade. Den næste skade var en brækket næse på Pia ???. Det var dog Jeanett Frimann's voldsomme knæskade der sammenholdt med de andre skader stille og roligt fik holdet til at gå i opløsning. 


1982:

Pigerne gav dog ikke op så let. Ca. 16-20 piger i alderen 14-17 år trænede hver mandag og onsdag på egen hånd i løbet af foråret. De foreslog herefter at blive medlemmer af klubben med Claus Rasmussen som træner.


1983:

Pigerne holdt ved og det lykkedes at få et Damejunior hold tilmeldt SBU turneringen til foråret. Da forårssæsonen var slut havde man spillet 9 kampe og fået et enkelt point. Trænerne Asser Lund Kragh og Stig Andersen gav dog ikke så let op. I løbet af efteråret så man resultatet af deres arbejde, hvor de sidste 9 kampe i løbet af efteråret gav ialt 10 point. Slutresultatet blev en 7. plads i turneringen. 


1984:

Dette år var der både tilmeldt et pigejunior og damejunior hold til SBU turneringen. Træner Asser Lund Kragh tog en pause, men Stig Andersen fortsatte.  

Bagerst fra venstre Stig Andersen, Jannie, ???, ???, Søs ???, Gitte ???, Lene Hansen og ???. Forest fra venstre Pernille ???, ???, ???, Marie ??? og Lene Uddberg. Liggende Hanne Brodersen.


1985:

Året efter var der igen kun et tilmeldt damejunior hold til SBU turneringen, grundet for få piger.

Bagerst fra venstre Hjælpetræner Asser Lund Kragh, ??? Hendriksen, ???, Hanne Brodersen, Søs ??? og ???. Midten fra venstre ??? og ???. Forest fra venstre ???, ???, ???, ??? og ???. Desuden var Stig Andersen træner for holdet.

Billedet er taget under et besøg hos Rimforsa IF i Sverige i løbet af august. Holdet er Damejunior, der spillede to kampe på turen og vendte hjem uden nederlag.


1988:

Så var det et damehold der blev tilmeldt SBU turneringen.


2009:

Efter flere års pause blev der endelig tilmeldt et 7-mands U-15 Piger til SBU turneringen om efteråret. Dette hold udviklede sig i løbet af ganske få sæsoner til et helt fantastisk hold.

Bagerst fra venstre: Træner og daværende formand Johnny C. Hansen, Emilie Gemelcke Albrehtsen, Sofie ???, Rejhane Murtezi, ??? og Amanda ???. Forrest fra venstre Iman Bey Qura, Josefine Reifling, Maria Bartelsen, Sarah Nartey og målmand Catherine Schæbel Kjeldskov. Billedet er taget i Centret hvor indendørstræningen foregik i Salen sidst på året.


2010:

7-mands U-15 Pigerne var tilmeldt både SBU turneringen om foråret og efteråret.


2011:

U-15 Pigerne der vandt sølv i 7-mands ved de sjællandske mesterskaber i foråret 2011.

 
Bagerst fra venstre: Træner Lotte Navndrup Petersen, Anisa, Cecilie, Melda Ciftci, Josefine Reifling, ???, Hafsa og Malene. Forrest fra venstre Rejhane Murtezi, Sarah Nartey, Kristine, Gjelane, Asma og målmand Iman Bey Qura.

Efter en fremragende turnering i løbet af foråret med kun tab af et enkelt point og en målscore på 37-7, var U15-pigerne fra Værebro Boldklub parat til finalerunden i 7-mands om det sjællandske mesterskab i Borup. Det skulle vise sig at blive en dramatisk dag hvor pigerne og trænerne var igennem hele følelsesregisteret.

Den første kamp mod B1901 fra Nykøbing Falster endte med en sejr på 4-1. Næste kamp mod Endeslev/Vråby blev en hård omgang for pigerne, flere måtte bide i græsset og var under kyndig behandling af deres trænere Lotte Navndrup Petersen og Axel S.Olsen. Kampen blev alligevel vundet 3-2, og tredie kamp ventede de seje piger. Her skulle de møde Havdrup I.F. og efter en velkommen pause på en times tid, var pigerne så meget i orden igen, at de vandt kampen 6-0.

Nu var finalepladsen om det sjællandske mesterskab på plads, og forventninger steg, da det absolut var et tændt hold der skulle på banen. Allerede fra starten af kampen, blev problemerne åben-lyse for de mange tilskuere, der havde taget hele vejen fra Bagsværd til Borup for at støtte pigerne.

Holdet består af en samling piger af vidt forskellige etniske grupper og har fundet sammen i et fantastisk venskab via deres fodbold. Det er ikke noget, der bliver tænkt på i deres daglige liv, men pigerne måtte i hele kampen stå mål fra modstandernes diverse racistiske tilråb. »Rejs hjem og skyd på hinanden« var bl.a. en af de bemærkninger, der lød til pigerne. Det var under al kritik, at dommeren ikke brød ind, men overhørte tilråbene.

Ifølge reglerne skulle pigerne spille 2 x 20 min. i finalekampen. Kampen stod 1-0 til Værebro efter 20 min. Dommeren fløjtede først 1. halvleg af efter 30 min., hvilket betød, at Hvidebæk I.F. nåede at udligne til 1-1. I anden halvleg fløjtede dommeren kampen af allerede efter 20 min., og det lige efter at Hvidebæk I.F scorede til 2-1.

Det fik Værebros trænerteam til at indgive en protest og et tilbud om at spille 10 min. ekstra således, at der i begge halvlege blev spillet 30 min.

Det blev afvist af Hvidebæks træner og med endnu et tilbud for at få en afgørelse på dagen, tilbød Værebro en straffesparkskonkurrence, da kampen ved 2 x 20 min. ville havde stået 1-1. Ifølge reglerne skulle finalekampen afgøres ved straffesparkskonkurrence ved uafgjort. Dette blev tilsvarende afvist. Stævneledelsen under D.B.U. bestemte dermed, at Forbundet skulle afgøre sagen.

Det var et stort antiklimaks både for Hvidebæk og Værebro Boldklub, da ingen af holdene fik overrakt deres velfortjente medaljer, men måtte vende hjem og her vente på D.B.U.s skrivebordsafgørelse.

Afgørelsen faldt desværre ud til Hvidebæks fordel, hvilket betyder, at pigerne fra Værebro trods alt vandt sølv.


Sølvmedaljen pigerne måtte gå så meget igennem for.

 


2012:

Bagerst fra venstre: Træner Patrick "Palle" Hansen, ???, Rejhane Murtezi, Melda Ciftci, ???, Josefine Reifling og træner Johnny C. Hansen. Forrest fra venstre ???, ???, ??? og målmand Iman Bey Qura. 


Henvendelse til Jørgen Franck hvis du har nogle flere detaljer.

 

Luk