Menu

1. holdet med fyldt menukort

17. maj 2012 kl. 21:15
Udover Sjællandseriens kampe udvides menuen nu også med indtrædelse i DBU Pokalens fjerde runde. Læs mere her...
Med et fyldt menukort har 1. holdet masser af muligheder for at revancere sig efter det forsmædelige nederlag mod Taastrup FC. Et hold der kun havde halvt så mange point i forhold til 1. holdet, men sendte dem hjem med et nederlag på hele 6-1. Der var også mange der havde spillet på kampen der fik en lang næse. Kun formanden var rigtig glad da han havde glemt at spille på kampen! Første mulighed for revance er Virum-Sorgenfri lørdag den 19. maj kl. 15:00 på udebane i Sjællandserien. Næste mulighed kommer allerede om tirsdagen den 22. maj kl. 19:00 hvor 1. holdet møder Ejby IF 1968 på udebane i DBU Pokalen. Forhåbentlig kan de gentage sidste års succes i Pokalen, hvor de først blev slået ud af 2. divisionsholdet Hvidovre efter at have vundet alle kampene i de indledende runder. Ejby IF 1968 er nok også en overkommelig opgave da de spiller i Serie 1 placeret lige over nedrykningsstregen, men det var Taastrup FC jo også...
Luk