LIGABOLD.DK AWARDS 2020 - Sjællandsserien
Vores angriber Ercan Demirbas og træner Sunaj Demirovski er nomineret til LIGABOLD.DK AWARDS 2020 - Sjællandsserien:
KLIK PÅ DENNE LINK: https://www.facebook.com/ligabold/posts/10158244344724006
HUSK AT LIKE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Ercan Demirbas er en frygtet angriber kendt for sit knastørre spark og evne til at score mange mål på få chancer. Han er en boldsikker spilstation med et særligt talent for dødbolde. Man skal ikke give ham meget plads før bolden ligger i netmaskerne.
Derfor helgardere mange af vores modstandere ved at sætte 1½ til 2 forsvarsspillere til at lukke ned for ham, hvilket viser den respekt han aftvinger.
På dødbolde er han utroligt farlig og hans indlæg er ofte målgivende. Er der mulighed for at skyde direkte på kassen ved en dødbold så er han i sit es. Utallige gange har han banket den i kassen fra en position lige udenfor feltet, senest lavede han et klassemål ude mod Liria til 2-3 og blev derved matchvinder. I løbet af efteråret er det blevet til ni kasser og han har desuden leveret 5 assists.
Desuden har han været med til at vinde 100.000 kr. som det lavest-rangerende seriehold (Serie 1), der nåede længst i DBU Pokalen 2017/18. Undervejs slog vi hold fra SS, DS og som kronen på værket Næsby fra 2. division.
Sidst, men ikke mindst, har Ercan været med til at sikre oprykning til Sjællandsserien i 2020.
Mange trænere fra vores modstanderklubber har nævnt, at et drømmescenarie ville være at have en spiller som Ercan i truppen.
Svagheder har han ikke mange af, men en tilbøjelighed til at drible lidt for meget og ikke få spillet bolden i tide er en af hans få unoder på banen.
Sunaj Demirovski har været en uundværlig del af trænerteamet siden starten af 2017 og har været med til at vinde 100.000 kr. som det lavest-rangerende seriehold, der nåede længst i DBU Pokalen 2017/18. Undervejs slog vi hold fra SS, DS og som kronen på værket Næsby fra 2. division.
Sidst, men ikke mindst, var Sunaj med til at sikre oprykning til Sjællandsserien i 2020. Efter den første halvårssæson er vi en seriøs kandidat mht. oprykning til DS.
Sunaj har også et stort netværk og har været med til at tiltrække vigtige spillerforstærkninger til holdet.
Udover trænergerningen er han også formidabel til mandskabspleje og er altid parat til at gå hele vejen for at hjælpe en spiller i alle henseender. Som menneske er han optimistisk og har et positivt livssyn der smitter af på hele truppen.
Ingen tvivl om, at vi har meget at takke Sunaj for i VB 1968.