Genåbning af foreningslivet i Gladsaxe Kommune 21. maj 2021
Kære foreninger i Gladsaxe
Så har hele foreningslivet lov til at åbne igen fra 21. maj 2021. Dvs. alle typer foreningsaktiviteter og alle aldersgrupper, både inde og ude.
Der er krav om coronapas for voksne over 18 år, der deltager i indendørs foreningsaktiviteter og ved brug af omklædningsrum. I skal lave stikprøvekontrol dagligt blandt jeres voksne deltagere. Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for dette. Husk også mundbind indendørs, indtil aktiviteten er i gang eller til man sidder ned.
Der må nu være 50 personer forsamlet indendørs og 100 personer udendørs. Dog skal der indendørs være minimum 4 m2/person ved bevægelse og 2 m2/person ved stillesiddende aktiviteter.
Der er et udvidet forsamlingsforbud på 500 personer ved foredrag, generalforsamlinger, koncerter mv., hvor deltagerne sidder ned på faste pladser i rækker med ansigtet i samme retning og med minimum 1 meters afstand fremad, bagud og til siderne.
Hvis I har brug for et stort lokale til afholdelse af generalforsamling, så send en mail til lokaler@gladsaxe.dk, med ønske til dato og antal personer.
Lige nu er vi glade for at kunne åbne og vende tilbage til en mere normal hverdag, men det kan jo hurtigt blive stoppet igen. Hvis der bliver behov for nedlukning i kommunen eller i et sogn, så vil dette også indbefatte idræts- og fritidsliv. Hvis denne situation opstår, får I besked på mail.
Bookinger i WFP
Tjek jeres bookingstatus med slutdatoer for sæsonen på gladsaxe.dk/booking. Har I brug for at forlænge bookinger frem til og evt. i sommerferien, kan forespørgsler mailes til lokaler@gladsaxe.dk.
Ønsker I ikke at benytte jeres tider, så giv os besked. Så sparer vi rengøringen.
Foreninger kan søge støtte til coronarelaterede udgifter, der skal sikre en tryg genåbning. Man kan søge en gang og få op til 30.000 kr. i støtte. Se mere information her:
Har I spørgsmål eller er i tvivl om retningslinjerne, så er I velkomne til at kontakte:
- Konsulent Kasper Pedersen på mail: kajunp@gladsaxe.dk eller telefon: 5119 4341
- Fritidskonsulent Rikke Clausen på mail: bkfrcl@gladsaxe.dk eller telefon: 3957 5339
- Booking ved at sende en mail til lokaler@gladsaxe.dk, så får I svar retur snarest muligt om hvad der kan lade sig gøre
- Idrætsanlæggene ved at sende mail til idraet@gladsaxe.dk, eller telefon: 3957 6203 mandag til fredag mellem kl. 9-14
Husk fortsat at holde afstand, spritte af og bliv hjemme, hvis du føler dig syg.
Venlig hilsen
Søren Nabe-Nielsen
Afdelingsleder
Kultur, Fritid og Unge
Rådhus Allé 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 53 42
Mobil: 21 32 77 04
Mail: sornab@gladsaxe.dk