Menu

3 point med forhindringer!

14. april 2012 kl. 18:51
1. holdet mødte Rosenhøj BK på hjemmebane, et hold der aldrig skal undervurderes da de fighter til det sidste og har voldt os store problemer mange gange. Derfor var det ikke en overraskelse at 1. holdet blev sat på en stor prøve og at sejren på 3-1 først blev sikret langt inde i 2. halvleg.
Måske var der en chance for en gangs skyld at få skovlen under Rosenhøj med trænerskifte, svigtende sponsorindbetalinger samt  en smal trup. Det skulle dog vise sig, at der var en del forhindringer der først skulle ryddes af vejen før de tre point var hjemme.

I startopstillingen var der mange af tilskuerne der undrede sig over at Værebro's nok "bedste" spiller Benjamin ikke var med fra start, men cheftræneren  ønskede åbenbart at spille esset på et senere tidspunkt. Vi satte hurtigt Rosenhøj under pres fra starten, men selvom vi var spilstyrende så lykkedes det ikke at skabe nogen 100% chancer. Rosenhøj var kun sporadisk oppe i vores ende, men pludselig tilkæmpede de sig et hjørne efter 25 min. Rosenhøj stillede sig meget kompakt op inde under vores mål og satsede åbenbart på at deres fysik ville gøre udslaget. Bolden blev slået præcist og Thomas lave et flot hovedstødsmål hvor vores målmand var chanceløs. 0-1. Rosenhøj begyndte nu at spille mere frit og at få flere gode chancer. Vi fik dog rystet forskrækkelsen af os og begyndte igen at blive spillestyrende. Presset blev omsat til et frispark foran målet og Sasa hamrede den lige over målet. Endelig kom Benjamin ind efter 40 minutter, cheftræneren satsede måske på udligning inden halvleg. Tilsidst begyndte det for alvor at brænde på foran Rosenhøj's mål. Endnu et frispark fra Sasa som kun pareres af målmanden og Kadir vipper den desværre lige over målet. Kort tid efter fløjtes der til halvleg og Rosenhøj slipper med skrækken. 

1. holdet fortsætter 2. halvleg hvor de slap og allerede efter 1 min. er der igen frispark foran mål. Tredie gang er åbenbart lykkens gang for Sasa der hamre bolden ind på undersiden af overliggeren og udligningen er endelig en kendsgerning. 1-1. 9 minutter senere har vi en stor chance da en forsvarer ikke får tæmmet bolden og Venhar får en friløber i højre side, men skyder desværre bolden tæt forbi stolpen i det lange hjørne. 22 minutter inde i halvlegen benytter Benjamin Fatih som mellemstation og bryder igennem foran mål, men stolpen redder for Rosenhøj. Kort efter er der hjørne til Værebro og Jeppe ligger en præcis bold til den bagerste stolpe som "Den Røde Baron" header ind. 1-2. Nu skulle man tror at Rosenhøj gik helt i opløsning, men de tilkæmper sig faktisk flere farlige chancer. Et frispark foran vores mål reddes af Øzgur med nød og næppe med hovedet. I det 35 minut angriber Værebro over en bred front og Øzgur har masser af spilmuligheder men vælger at hamre bolden ind tæt på den venstre stolpe og snyder fuldstændig målmanden. 3-1. Herefter går dampen lidt af Værebro og det virker som om alle venter på at dommeren skal fløjte kampen af hvilket han så også vælger at gøre. I den afsluttende fase har "Tonner" en perlerække af gode indgreb i forsvaret der ligger en synlig dæmper på Rosenhøj. En positiv overraskelse i dagens kamp var Nii som venstre fløj der konstant var en trussel og havde flere vellykkede gennembrudsforsøg. 

Dommertrioen lavede en flot præstation og fik hurtigt kampen under kontrol med passende autoritet, hvilket medførte ingen gule/røde kort overhovedet. En rigtig fair kamp som begge hold har stor ære af. 

Med en samlet pointhøst på 6 point i de tre første kampe kan vi med glæde konstatere, at 1. holdet er kommet rigtig godt igang med forårssæsonen.

Næste kamp er den 21. april kl. 14:00 mod Helsinge Fodbold på udebane.

Luk