Menu

Et forvandlet 1. hold

10. april 2012 kl. 17:28
Hvis FC Lejre havde set 1. holdets kamp mod Brøndby der blev spillet nervøst og med hurtige boldtab, så fik de sandsynligvis noget af en overraskelse da de mødte et fuldstændig forvandlet 1. hold på hjemmebane der spillede en fantastisk kamp.
Premierekampen på forårssæsonen mod Brøndby var  forhåbentlig tre sikre point da vi slog dem sidst 0-2 på udebane. Det skulle dog hurtigt vise sig at være en noget rodet affære med nervøst spil og hurtige boldtab på begge sider. Begge hold havde relativt få chancer med en lille overvægt til Brøndby. Desværre lykkedes det Brøndby at omsætte en af chancerne til mål i første halvleg. Mod slutningen af anden halvleg fik 1. holdet mere styr på spillet og begyndte at sætte Brøndby under et reelt pres med flere gode chancer for at udligne. Få minutter før afslutning havde Øzgur et gennembrud på højre side og spillede en fri Fatih foran mål der desværre ikke var i stand til at omsætte det flotte forarbejde til et mål. Ærgeligt da uafgjort nok var et fair resultat set i forhold til spillets fordeling og chancer. Da dommerens slutfløjt lød var det et synligt lettet Brøndbymandskab der snuppede alle tre point.

1. holdet var allerede i aktion igen 4 dage efter på udebane mod FC Lejre. Sidst tabte vi 0-3 på hjemmebane til FC Lejre så det var sandsynligvis ikke en nem opgave der ventede os. Det var dog et fuldstændig forvandlet 1. hold der løb på banen og de spillede en fantastisk kamp der klart viser vores berettigelse i Sjællandsserien, hvis nogen skulle være i tvivl efter Brøndbykampen. Forsvar og midten stod virkelig kompakt hvor specielt Kadir og Jeppe var uovertrufne. Kontrafasen fungerede også perfekt og var en evig trussel for FC Lejre. Ved dødboldsituationerne viste 1. holdet også at her har vi et rigtigt farligt våben. Kampen sluttede 2-4 til 1. holdet med 2 mål af Jonas, et hovedstødsmål af Fatih og et hovedstødsmål af Øzgur. 

Mød op og støt 1. holdet på hjemmebane lørdag den 14. april kl. 14:00 mod Rosenhøj BK.

Klubbens kampprogram

Luk