Menu

Så modtog vi også FIG's legat

08. april 2014 kl. 09:29
Med et af Storkøbenhavns billigste kontingenter er vi åbenbart i farezonen når det gælder uddeling af legater. Det er vi selvfølgelig dybt taknemmelige for!
Denne gang var det Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe der uddelte det årlige FIG Legat der gik til flere af kommunens klubber, herunder VB 1968. I vores tilfælde fik vi sponseret indendørs fodbolde til brug ved vores indendørs stævner. Med 1000 deltagere til vores stævner bliver der slidt nogle bolde op i løbet af en hektisk weekend, så det er vi meget taknemmelige for. Derfor en stor tak til FIG's bestyrelse!

Uddelingen foregik på FIG's årlige repræsentantskabsmøde den 7. april. FIG Legatet financieres af indtægterne fra Landbrugslotteriet og Varelotteriet, så husk at købe/forny dine lodder hos FIG. Hvis man ønsker, at komme i betragtning til næste uddeling er ansøgningsfristen den 1. marts 2015. 
Luk