Menu

3. Holdet rykker op i Serie 4

22. oktober 2015 kl. 22:29
Allerede i første sæson rykker 3. Holdet op i Serie 4
3. Holdet mødte topholdet Ishøj i den sidste kamp på hjemmebane. Ishøj havde allerede sikret sig oprykning så de havde heldigvis ikke så meget at spille for. Ishøj kom dog foran 0-1 efter 10 minutter, men stille og roligt fik drengene kampen under kontrol og vandt 6-4. Stort tillykke til Drux og hans drenge...

2. Holdet leverede en superpræstation tirsdag mod Farum på FCN's Superliga stadion som de vandt 3-4. Det lykkedes dem at score to mål indenfor de sidste 5 minutter. De må dog stadigvæk betragtes som en outsider mht. oprykning, da tre andre hold er oplagte kandidater til de to oprykningspladser. Oprykningen er hjemme hvis følgende sker:
  1. VB vinder den sidste udebanekamp over Hørsholm-Usserød
  2. Brødeskov skal sætte tre point til i de sidste kampe mod Hørsholm-Usserød og Snekkersten, da de sandsynligvis har en bedre målscore end VB.
  3. Nivå-Kokkedal skal sætte fire point til i de sidste kampe mod Karlebo, Lynge-Uggeløse og Borsholm-Skibstrup, da de sandsynligvis har en bedre målscore end VB.
Så målsætningen om at rykke op i Serie 2 hænger i en tynd tråd og det er vist kun de mest fanatiske VB fans der stadigvæk tror på dette.

1. Holdet holder sig stadigvæk over nedrykningsstregen i Sjællandsserien midtvejs i sæsonen, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen.
Luk