Menu

4. Holdet kommer stærkt igen

28. april 2016 kl. 02:14

Efter en lidt svag start i premierekampen ude mod Vapnagård, der endte 2-2, var det på tide at vise det fulde potentiale hjemme mod Nødebo. Den erfarne træner Mikkel Dohn var kaldt ind for at styre tropperne. Nødebo havde på dette tidspunkt vundet to kampe, så kvalificeret modstand kunne forventes.

De første 5 minutter var spillet lidt usikkert, men så begyndte vores drenge at få overtaget og det meste af spillet foregik på Nødebo's banehalvdel. Efter 9 minutter afdribler Mads en modstander i venstre side, løber mod målet og scorer sikkert til 1-0. Stor jubel fra de ca. 25 tilskuere. Et kvarter inde i kampen laver Niklas en vild hælassist i luften til Mads der igen afdribler en modstander og scorer sikkert til 2-0. Allerede 3 minutter senere er der hjørne til VB. Det veksles til et flot hovedstødsmål af Jonas til 3-0. VB er bedre rent teknisk, gode pasningerne og bedre fysik i nærkampene, så Nødebo kommer hele tiden under pres.

I det 28. minut giver en dårlig clearing en kontra til Nødebo. Det lykkes dem at spille VBs forsvar tyndt og reducerer til 3-1. Flot angreb der heldigvis er meget få af. VB lader sig ikke slå ud af scoringen og 10 minutter inden pausen er det Frederik's tur til at score på et langskud til 4-1.

Efter pausen fortsætter VB hvor de slap og i det 57. minut scorer Frederik til 5-1. Mads er god til at bruge sin fysik inde i boxen, men i det 60. minut er han lidt for rundhåndet med det og det veksles til gult kort og derfor 10 minutter på bænken. Dog laver Nødebo straffe allerede efter to minutter. Målmanden Jeppe bliver kaldt til pletten og scorer sikkert til 6-1. I perioder holdt drengene legestue med Nødebo, men misbruger desværre også indtil flere direktører.

I det 75. minut er der straffe igen til VB og her fortager Mikkel en taktisk brøler ved at lade en ny mand tage sparket. Tilløbet er alt for langsomt og målmanden når derfor at parere skuddet. Allerede 5. minutter senere præstere VB et godt gennemspillet angreb og David scorer til 7-1. Fem minutter før slutfløjtet lukker og slukker Mads med en sikker scoring til 8-1 og fuldbyrder herved sit hattrick. Han tipper den flot over en forsvarer og banker den ind i målet.

Flot kamp og en godkendt indsats som drengene kan være stolte af.

 

 

 

Luk