Menu

Danmarksserien: Værebro møder de tre tophold

image
14. april 2023 kl. 17:50

Vores DS hold kommer på en alvorlig prøve, da de skal møde henholdsvis nr. 2, nr. 1 og nr. 3 i tabellen i de kommende kampe. De første fire kampe har vi i gennemsnit fået 1,75 point, hvilket er godkendt. Dog tabte vi til vores onde ånd KFUM på sidste pladsen, der for tredie gang vandt knebent over os med et mål.

Næstved har vi henholdsvis tabt til og vundet over i efterårssæsonen, hvor begge kampe blev afviklet om fredagen. Denne gang skal vi møde dem om lørdagen kl. 15.30 den 15. april på vores hjemmebane. Næstved's 1. divisionshold spiller om fredagen, så det bliver spændende at se hvor mange 1. holdsspillere de sender til Værebro om lørdagen. Så kig op og støt drengene!

Pladserne nr. 7 og 8 er de farlige pladser mht. nedrykning. Nr. 6 kan også komme i spil afhængig af nedrykningsscenarierne fra 3. division. Nr. 5 ser ud til at gå fri af nedrykning i de to østpuljer.

For nørderne er her lidt information vedrørende nedrykningsscenarierne fra Herre-DS.

Vi kender ikke nedrykkere endnu fra 3. division, men det ser meget sort ud for Dalum IF med 0 point. Mon AB Tårnby kan overhale Holstebro? Der skal findes to nedrykkere udover Jammerbugt fra nuværende 2. division, som ender i rækken under Herre-DS: Stillinger og resultater (dbu.dk)

Angående Jammerbugt er det beskrevet i propositionerne for Herre DM;

  • 10.4 Hvis en klub, der efter turneringens afslutning under normale omstændigheder ville have været berettiget til deltagelse med klubbens førstehold i 3. division, er blevet erklæret konkurs, jf. lovenes § 33, nedrykkes klubbens førstehold til øverste række i lokalunionen, hvor det indtræder fra starten af efterårets turneringshalvdel, eller når det er muligt efter lokalunionens turneringsbestemmelser. Nedrykningen fra 3. division reduceres ligeledes med ét hold, idet det bedst placerede af de nedrykkende hold opretholder deltagelse i 3. division. Nedrykningen fra Herre-DS rækken reduceres ligeledes med ét hold, der findes gennem et nedrykningsspil fastsat af administrator blandt de bedst placerede nedrykkende hold i Herre-DS puljerne i de berørte geografiske områder.

Ovenstående betyder at den plads der bliver ledig i Herre-DS, på grund af Jammerbugts tvangsnedrykning kommer vest puljerne til gode.

Herudover skal der findes tre oprykkere fra Herre-DS: Stillinger og resultater (dbu.dk)

Når dette er på plads benyttes propositionerne for Herre-DS for at finde nedrykkerne fra Herre-DS 2022-23 Kval.

Propositioner for Danmarksserien (dbu.dk) (Se § 6.1).

Eventuelle nedrykningskampe afvikles således: Nedrykningsspil fra Danmarksserien (dbu.dk)

Luk